HOLISTISK FYSIOTERAPI er en behandling af det hele menneske
Det hele menneske, med alt hvad det har i sig, tages i betragtning. Det forsøger jeg på i behandlingen, hvad enten det drejer sig om en fysisk skavank, eller om årsagen også skal søges på det ubevidste plan som et uhensigtsmæssigt mønster.
Patienten og jeg udreder i fællesskab årsagerne til det aktuelle problem og lægger en køreplan for det videre forløb.
Der arbejdes i en atmosfære af lyttende nærvær med en bred vifte af manuelle teknikker.
Hjemmeøvelser indøves og afpasses individuelt, og det forebyggende moment indgår i alle behandlinger.
Alt i alt kan man sige, at behandling her på klinikken skaber grobund for en harmonisk balance i den fysiske krop og i det mentale sind.